top of page

Care for Young

Care for Young (CFY) projektet udvikles i Code of Care huset på Brotovet i Holstebro, hvor Café Care er lokaliseret.

 

De unge, som vil blive tilknyttet udviklingsprojektet CFY, vil bruge Café Care som en træningsarena til at blive klædt på til det kommende uddannelses- og arbejdsliv. De unge, i alderen 17-24 år, har det til fælles, at de er uddannelses- eller jobparate men kan være udfordret psykisk, fysisk eller socialt.

Da vi ikke accepterer menneskeligt spild, ser vi et stort potentiale i at støtte disse unge til at opleve sig som en værdifuld samfundsdeltager og blive en del af et arbejdsmarked, som i høj grad mangler arbejdskraft.

Se filmen og hør historien om hvordan det at have tilknytning til Café Care, har gjort en forskel for Signe. Sammen med de andre unge i Café Care har Signe flyttet sig frem mod et job. Vi hjælper unge på vej mod job eller uddannelse til gavn for den unge, de virksomheder, der ansætter, og samfundet. Det giver mening for alle.  

bottom of page